Den bedste klinik har en høj kundetilfredshed
Det er svært at være noget for alle og den bedste klinik vælger derfor klogeligt at fokusere på en bestemt slags klienter.
Det giver sig udslag i både produkter, ydelser og ikke mindst i betjening og priser.
Produkter & ydelser i klinikken
Der er mange muligheder for enten at fokusere på udvalgte ydelser eller kombinere flere af nedenstående produkter og ydelser til klienterne. Vigtigt er det dog, at foretage valget bevidst. En klinik er jo meget bredt defineret, så produkter og ydelser spænder i sagens natur bredt.
Er profilen klar, hjælper det dine klienter til at beslutte sig for, om de nu er kommet til den bedste klinik.
Nedenstående liste er ment som en inspirationsliste til, hvilke områder der kunne være relevante at medtage alternativt udelade i vores bestræbelser på at opbygge den bedste klinik, men helt overordnet set, så vil mange klinikker forsøge at specialiserer sig indenfor en eller flere typer af behandlingsmetoder.
- Fokus kan ligge på behandlingsområde, som eksempelvis stress forebyggelse eller terapi.
- Fokus kan ligge på behandlingsmetoder, som eksempelvis zoneterapi eller akupunktur.
- Behandlingen kan være mere kendetegnet ved brug af værktøjer og maskiner eksempelvis kiropraktik
- Behandlingen kan være karakteriseret ved samtale og personlig udvikling.
- Behandlingen kan være kendetegnet ved fysiske øvelser, eksempelvis fysiotererapi.
Eksemplerne er mange og der mangler sikkert nogle i ovenstående liste, men jeg er sikker på du følger min pointe. Hvis fagligheden og ressourcerne er til det, så kan man også med succes brede sig, men ganske ofte foretrækker klienterne en rimeligt klar profil. Det giver mest tryghed og tillid, hvilket er helt basalt når vi skal handle.
Faglighed på klinikken
Går du efter at have den bedste klinik, så stiller det også store krav til din faglighed. I samme øjeblik du går ud over de mest almindelige og overskuelige behandlingsformer, så kræves der jo både viden, special kompetencer og en tilgængelig arbejdskraft.
Til gengæld gør det det jo også muligt at tilbyde klienterne nogle bedre løsninger på netop deres behov, hvilket vi jo som kunde i reglen også bliver glade for.
Vi er jo mange, der gerne giver lidt ekstra, for at få bedre rådgivning, en mere proaktiv behandler eller en behandler, som tydeligt demonstrere interesse og indblik (empati) i netop vores situation og vores problemstilling.
Specielt for faggruppen behandlere er, at klienterne normalt ikke kan bedømme den enkelte behandler på fagligheden, da vi (klienterne) ganske enkelt mangler den nødvendige viden. Til gengæld vil vi så typisk fokusere på hvor "rart" det er at blive behandlet og på sigt naturligvis også på, om vi synes resultaterne kom og vi fik det bedre. Alle områderne er væsentlige for klienterne, når de i sidste ende tager stilling til om de er kommet til den for dem "Den bedste klinik".
Betjening i klinikken
Der er mange måder at give service og god betjening på. Det betyder også, at hvis I er flere personer om at betjene kunderne, så er det klogt at blive enige om, hvordan man gør det bedst.
Når vi ringer eller mailer ind til klinikken, vil vi som klient jo gerne ses, høres og betjenes så hurtigt som muligt.
Mange af os har prøvet at være sat på "vent" når vi ønsker at tale med vores læge. Som alternativ, er der nogle klinikker, der har sat en telefonsvarer op, så man blot kan lægge sit navn og nummer og så ringer klinikke tilbage når det passer. På den måde undgår klienterne en masse ventetid.
Taler vi pænt til klienterne - også når de bliver lidt besværlige eller stiller "dumme" spørgsmål? Gør vi os umage, når vi besvarer spørgsmålene. Gør vi os nogle anstrengelser for at lytte til klienternes svar, når vi har stillet dem et par spørgsmål?
I den bedste klinik, ved man, at det betaler sig, at gøre sig umage i dialogen, når klienten kommer med spørgsmål. Du sparer både tid og giver et langt bedre professionelt indtryk, hvis du fra første øjeblik stiller skarpt på klientens problemer og bekymringer og derfor kan svare kompetent og hurtigt.
Samtidigt kan de fleste klienter udmærket mærke om de får en ordenligt forklaring og om deres behandler reelt interesserer sig for deres problemstilling. Ønsker du ikke at bruge tid på det i telefonen, så sig det til klienten med det samme. Det vil alle kunne forstå.
Hertil kommer, at det er klogt ikke at love mere end du kan holde. Det gælder specielt på områder som tid og økonomi.
Skulle du komme ud for ikke at kunne holde hvad du lover, så er det væsentligt, at kontakte klienten og justere forventningerne.
Pris & kvalitet
Pris og kvalitet følges ofte ad. Så få lagt dig fast på et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet i din klinik.
Pris og kvalitet gælder jo mange ting.
Skal i konkurrere på timelønnen, eller er der andre parametre I hellere vil konkurrere på?
Det er almindeligt kendt, at ønsker man at komme ind på et marked, så er relativt lave priser en gennemprøvet strategi. Så det er meget normalt, at man starter ud med et prisniveau i den lave ende. Det medfører så et par problemstillinger, man skal være bevidst om.
Hvis din timepris er relativt lav, kan du så levere den rette kvalitet? Her tænker jeg på behandlingens længde og eller dækning af de omkostninger der medgår i din behandling. Behandlingens længde er jo din timepris og kan du leve af en relativt lav timepris? Kan du bruge de samme materialer som du oprindeligt havde tænkt dig eller bliver du nød til anvende materialer af en lavere kvalitet end du egentligt havde tænkt dig?
Endvidere skal du så også kunne se dig igennem et forløb, hvor du på sigt hæver priserne, så du dels kan levere den kvalitet som du havde tænkt dig og at du kan leve af din indkomst.
Ofte vil din kliniks beliggenhed også betyde noget. Ligger klinikken i nybyggede lokaler med udsigt over sund & bælt. Så ved klienterne også godt, at det koster "noget"
Hvor du ønsker at ligge, er jo helt op til dig og den type klienter du ønsker at tiltrække. Bare du foretager et bevidst valg. Nogle områder du kunne overveje i den forbindelse er jo eksempelvis:
- Hvor befinder dine "ynglingsklienter" sig rent geografisk
- Hvordan ser konkurrencen ud i dit lokal område?
- Hvilke kompetencer har du brug for at tilkøbe udefra?
- Hvordan er planløsningen i dine lokaler?
- Hvilket netværk har du?
- Skal du være noget for lokalområdet eller skal du være en specialist, med stor geografisk dækning?
Er I den bedste klinik idag?
De fleste klinikker vil sikkert sige "Ja vi er den bedste klinik i branchen", men i virkeligheden så burde svaret være "Ja, det håber jeg vi er". For vi ved det ikke, men vi gør jo alt hvad vi kan, for at klienterne skal blive glade og se os som den bedste klinik.
Kundetjek er specialiseret i at måle dine klienters tilfredshed.
Målingen er fokuseret på, at give dig en tilbagemelding, som du nemt og hurtigt kan anvende. På den måde behøver du ikke gætte på hvad du tror klienterne mener - du får simpelthen deres mening sort på hvidt - eller rettere sagt, du ser den i nogle letforståelige grafer. Den viden kan du dels bruge til at kommunikere hvilke stærke sider din klinik har, set med kundens øjne, men du kan også bruge den at til at rette op på din kundetilfredshed inden kunderne vælger en alternativ klinik.
Er I flere på klinikken, vil det også være helt oplagt, at drøfte, om klinternes oplevelser også svarer overens med de ønsker I hver i sær har til det at være "Den bedste klinik".
Så uanset om du ligger godt til eller der er mulighed for forbedring, får du adgang til værdifuld viden om din klinik, fortalt af dine klienter.
Vi har 2 versioner af vores måleredskab, der begge hjælper dig med at opbygge og fastholde status som den bedste klinik.
Standard pakken - er til dig, der bare gerne vil igang hurtigt. Vi har på forhånd udvalgt netop de 4 områder der er mest interessant at følge for i en klinik.
Flexi pakken - er til dig der selv vil kunne ændre på spørgsmål, indsætte dit logo og kunne stille et ekstra spørgsmål.
Der er ikke nogen risiko ved at prøve. Indenfor de første 4 uger siger du blot til, så får du dine penge retur. Og iøvrigt er det rigtigt billigt. Det kun koster mellem 195,- og 395,- pr. måned. Du kan se mere her:
Stadigvæk lidt i tvivl? Så se vores introduktions video her, det tager kun eet minut ...